Lykkelig gravid efter fire års forsøg

Gravid efter fire års arbejde:
Først da par kom i alternativ behandling, kunne de lave børn

Af Carl Riisgaard
Efter intenst at have prøvet at få børn i fire et halvt år, var Ina og Michael Hansen på nippet til at opgive det. Men efter at de begge gennem nogle måneder har besøgt akupunktør Majbrith Knudsen, så er situationen vendt for dem begge to, og da vi møder Ina Hansen, har hun den dejligste runde graviditetsmave, der på den måde udgør sejren over alle de prøvelser, parret inden da har været igennem.

I starten troede vi, at det var et barn, der skulle til, for at vi rigtig kunne komme til at føle os som en familie. Jeg har en lillesøster og en storebror, og da min bror og hans kone fik barn sidste år, rådede det bod på en del for os, så i lang tid har vi allesammen betragtet ham som hele familiens guldklump. Min bror og hans kone bor og arbejder i Århus, så der er langt derop, men vi har aftalt, at vi vil ses hveranden eller hver tredie månd for at kunne følge med i vores lille nevøs udvikling.

Man vokser med de ting, der sker for en, så vi fandt ud af, at hvis det endelig skulle være, så kunne vi godt klare os uden barn. Så langt, så godt, men hverken Ina eller Michael var dog rigtig lykkelige.

Først troede vi, at det var Michaels sædkvalitet, der var for dårlig, fordi vi ikke kunne få børn. Men da vi så fandt ud af, at mine æg heller ikke var så gode, så besluttede vi os for at få noget gjort ved det. Alt dette var en situation, der var svær at tale om, men efter at vi har prøvet så meget, så generer det os ikke så meget længere, siger Ina Hansen som en kommentar til vores spørgsmål om hvordan det er, idag at kunne tale så frit om det, der tidligere har voldt så mange problemer og spekulationer.

For at komme mine problemer til livs, gik jeg først til en zoneterapeut, men det hjalp ikke. Jeg har også været en tur hos en psykolog. Han sagde både noget, jeg kunne bruge, men også noget andet, jeg slet ikke kunne bruge. Efter bare en time fandt jeg ud af, at det heller ikke var det, der skulle til. Dernæst overvejede vi selvhjælpsgrupper, men fandt snart ud af, at vi lige så godt kunne bruge familien.

Overfor min læge beklagede jeg mig over, at jeg havde vand i fingrene og at min cyklus var gået i stå, da jeg ikke kunne finde ud af, hvornår jeg fik min menstruation For at hjælpe mig med dette, gav min læge mig hormoner, ligesom jeg også var oppe på Skive Fertelitetsklinik. Hormonindsprøjtningerne gjorde, at mit humør var meget svingende, så jeg blev nemt opfarende og kunne føle mig stødt over selv den mindste ting. Dette fortalte jeg min læge, og da hans kollega brugte akupunktur, anbefalede min læge mig, at det kunne jeg da også bruge. Indbyrdes talte Michael og mig om, at vi nu havde prøvet så mange ting, så hvorfor skulle det her ikke lykkes? Det vigtigste var jo, at min cyklus kom i orden igen.

Nej til hormoner
Min egen læge kunne kun hjælpe ved at hælde endnu flere hormoner i kroppen på mig, og det sagde jeg nej tak til. Så da jeg startede hos Majbrith, var det i første omgang for at få min cyklus gjort normal igen. Jeg fik både nåle og vitaminer og hun brugte ionterapi . (En ion, der er et atom, eller en gruppe af atomer, hvis elektrisk ladning kan bruges i behandlingen af forskellige systemer, red.)

Nu arbejdede mine æggestokke, og det kan man godt mærke, hvis man ved, hvor de sidder henne. Jeg har fået taget æg ud, så jeg ved godt hvor og hvordan det mærkes når de arbejder, ligesom jeg har kunnet mærke forskel for hver gang, jeg hr været i behandling hos Majbrith.

Besøget hos akupunktøren begyndte i april måned sidste år, hvor Ina Hansen har fået fjorten behandlinger, mens hendes mand Michael har fået ti behandlinger. Resultatet er ren lykke, for idag er Ina gravid.

Hvad siger Jeres venner og familie til, at I har opsøgt det alternative?

Min læge ved godt, at jeg har gået der, så ham har jeg kunnet tale med om det. Vores venner vidste det ikke i starten, da vi kun sagde til dem, at jeg kom hos akupunktøren for at få min cyklus i orden. Det skulle ligesom ikke hænge over hovedet på os på samme måde som da vi var i behandling, blev vi enige om, så vi fandt på denne forklaring, som jo også er rigtig.

Har du altid troet på det alternative? – Altid på akupunktur. Fordi jeg har fundet det dybt fascinerende, at man med nåle kan behandle mange forskellige former for sygdomme som f.eks. migræne. At det også kan bruges mod barnløshed har jeg kun læst om i ugeblade.