Gå til indhold

Behandlingsmetoder

Akupunktur

Akupunkturens lære baseres på, at det er
vekselspillet mellem de to modsatte principper, YIN
og YANG, der styrer universet og mennesket. Så
længe de to faktorer er i balance, er mennesket
sundt. Selve behandlingen foregår ved, at der
stikkes tynde nåle i bestemte akupunkturpunkter.
Akupunkturen bygger på en holistisk
menneske-opfattelse. Derfor er det vigtigt for mig
at få så meget information om dig som muligt for at
kunne behandle dig bedst mulig med akupunktur.
Derfor vil du få stillet en lang række spørgsmål om
din helbredsmæssige tilstand. Desuden vil jeg bruge
en række andre værktøjer, som f.eks. tungediagnose,
pulsdiagnose, irisanalyse m.v. som alle har til
formål at finde kroppens ubalancer.

Magnetfeltresonansterapi

Vores 70 billioner celler (muskelceller,
knogleceller, blodceller osv.) som alle er omgivet
af hver sit elektromagnetiske felt, samarbejder
v.h.a. elektromagnetiske svingninger. Det er disse
svingninger der aktiverer cellestofskiftet, det vil
sige at cellen lettere kan optage næringsstoffer og
komme af med affaldsstoffer. Kort sagt forbedrer
energistofskiftet.

Homøopati

Homøopati er et komplet system af midler,
hvis mål det er at fremme sundheden VED AT
FORSTÆRKE KROPPENS NATURLIGE EVNE til at helbrede
sig selv. Det vil sige man giver din krop nogle
midler, der arbejder med din krop og ikke imod. Man
giver din krop lov til at ”leve” symptomerne ud.
Dette er modsat af hvad traditionel medicin gør,
nemlig at hæmme de symptomer vores krop viser os.
Egentlig skal vi være meget taknemmelige over de
symptomer vores krop viser os, da de er et signal
om at noget er på afveje, som vi skal have rette op
på. Så vor tids nye medicin uden bivirkninger, som
aktiverer kroppens egne ressourcer.

Negativ atmosfærisk
ionterapi

Negativ atmosfærisk ion behandling
normaliserer væskebalancen i cellerne og optimerer
cellernes pH, hvilket har stor betydning for alle
enzymprocesser i kroppen. Samtidig optimeres
cellernes optagelse af næringsstoffer. Hvordan kan
behandlingen virke på så mange lidelser? Sygdomme
skyldes mange gange ophobninger af affaldsstoffer,
som ikke kan komme væk fra cellen og ud af kroppen,
med deraf følgende betændelsestilstande. Andre
sygdomme som astma og allergi skyldes en
overreaktion af celler i immunsystemet. Opheling af
væv kræver optimal enzymfunktion. Disse forhold han
negativ atmosfærisk ion terapi i kombination med
naturmedicin og akupunktur rette op på.

Massage

De fleste har prøvet at have
muskelspændinger eller myoser et eller andet sted
på kroppen. Myoser er små eller større ømme områder
i musklerne, som føles som små hårde ”kugler”, hvor
affaldsstoffer fra musklernes stofskifte har
ophobet sig. Denne ophobning af affaldsstoffer
sker, fordi der ikke er tilstrækkelig
gennemstrømning af blod i den pågældende del af
musklen, hvilket gør at musklen spænder og gir´
smerter. Massage lindrer, løsner og gir´ velvære.

Kinesiologi

Kinesiologi er en metode til at opnå bedre
balance både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt. I
kinesiologien anvender jeg muskeltesten og via
kroppens tilbagemelding/feedback afgøres om
energistrømmen, der følger kroppens meridianer, er
fri eller blokeret. Jeg finder det der stresser
kroppen samt hvor i krop og sind stressen er
“gemt”. Ved hjælp af forskellige teknikker, massage
af refleks- og akupunkturpunkter og andre øvelser
fjernes stress og stress-reaktioner, så energien
igen kan strømme frit. På denne måde opnås optimal
balance.

Zoneterapi

Er en behandlingsform, der arbejder med
alle organer, nerve-systemet og hormonsystemet,
lymfe- og blodkredsløbet via trykstimulering under
fødderne. Under og på fødderne har vi et
refleks-system, der afspejler hele vores krop. Ved
at trykke og massere på refleks-zonerne stimuleres
de respektive områder i kroppen. Det giver en
udrensende og opbyggende virkning. Jeg arbejder hen
mod kroppens naturlige balance ud fra fysiologisk
og kinesisk sygdomsforståelse. Dels giver jeg
zoneterapi alene eller også kombinerer jeg
zoneterapi og akupunktur.