Zoneterapi
Er en behandlingsform, der arbejder med alle organer, nerve-systemet og hormonsystemet, lymfe- og blodkredsløbet via trykstimulering under fødderne. Under og på fødderne har vi et refleks-system, der afspejler hele vores krop. Ved at trykke og massere på refleks-zonerne stimuleres de respektive områder i kroppen. Det giver en udrensende og opbyggende virkning. Jeg arbejder hen mod kroppens naturlige balance ud fra fysiologisk og kinesisk sygdomsforståelse. Dels giver jeg zoneterapi alene eller også kombinerer jeg zoneterapi og akupunktur.
Reaktioner
Kroppen kan reagere på en behandling på flere måde. Enhver reaktion hænger nøje sammen med en bedre balance og almentilstand. Nogle typiske reaktioner kan være:
- Afslappethed, træthed og dyb søvn
- Urin og afføring kan ændre hyppighed, farve og lugt
- Udskillelse af sekret gennem bihuler/næse, svælg, skede
- Midlertidig forværring af de symptomer som klienten søger behandling for.
- Jeg opfatter ikke disse reaktioner som bivirkninger eller som forværring af tilstanden, men derimod som et udtryk for, at kroppen begynder at udrense affalds- og giftstoffer. Et positivt udtryk for, at behandlingen har en effekt.