Kinesiologi

Historie

Kinesiologi opstod i USA 1960’erne som en holistisk afbalanceringsform, hvor man arbejder med musklerne. Ganske bestemte muskler er knyttet til de energisystemer, som man i Kina inden for akupunkturlæren kalder meridianer. I over 5000 år har man i Kina behandlet og forebygget alle former for sygdomme ved at aktivere meridianbaner ved brug af bl.a. nåle, diæt, plantemedicin og moxa (en speciel varmebehandling).I den ideelle situation løber energien i kroppen i et ubrudt kredsløb fra meridian til meridian. Disse meridianer er, hver især knyttet til ét organ, som meridianen forsyner med energi.

Årsag

En sygdom opstår, når dette kredsløb brydes, og kroppen ikke selv er i stand til at genoprette balancen. Årsagerne hertil kan være mange, bl.a. stress, for dårlig ernæring, tilsætningsstoffer, infektioner, manglende vitaminer og mineraler, overforbrug af nydelsesmidler, forkerte arbejdsstillinger, for lidt motion, psykiske belastninger osv.osv. Kinesiologien kan være det arbejdsredskab, hvormed jeg kan afsløre årsagerne.Smerte er en af kroppens måder, at fortælle os på, at vi har brug for at ændre noget i vores liv. Desværre har man i Vesten alt for ofte neddæmpet smerte og symptomer med medicin, hvorved tilstanden kan forværres, da kroppens alarmsystem så ikke længere fungerer, hvilket svarer til, at man i en bil slår den lampe i stykker, der viser mangel på olie, og ufortrødent kører videre.Jeg arbejder også som akupunktør og den vej rundt afhjælper energi ubalancer. Men med kinesiologi er det imidlertid også muligt at finde meridianubalancer via muskelsystemet, idet den amerikanske kiropraktor George Goodheart fandt frem til, at meridianerne udover at forsyne organerne med energi også har samme funktion for én eller flere muskler i kroppen. På baggrund af denne viden udviklede Goodheart et test- og afbalanceringssystem. Det er med baggrund i denne afbalancerings teknik, jeg også har et værktøj til at finde din krops ubalancer.

Kroppen taler

Kroppens energiubalancer afspejles mange steder, bl.a. i fødderne, (zoneterapi), ørerne (øreakupunktur), øjnene (irisdiagnose), pulsen, på tungen og i muskelsystemet. Goodheart fandt 42 muskler, som er knyttet til det kinesiske meridianbanesystem. Muskelsystemet bliver derved kroppens “sladrehank” – ikke alene er en muskel i stand til at afsløre ubalancer, men den er også i stand til at lade mig vide hvilken metode, der skal anvendes, for at genoprette energiubalancerne, f.eks. massage, diæt, kosttilskud, homøopati, psyskisk afstressning.