Brug for at tage kontrol over mit liv og min krop.

“Når i læser dette opslag er 2024 på vej til at blive 2025. At byde et nyt år velkommen betyder for mange refleksion og også ofte et ønske om forandring. Derfor vil jeg gerne dele min historie og min varmeste anbefaling med jer.

Ønsket om at skabe en familie og blive mor fyldte, men en naturlig graviditet udeblev. Min fertilitetsrejse startede helt tilbage i 2017, hvor første bump på vejen blev, for mig, en ukendt stofskiftesygdom, som krævede behandling inden vi kunne starte i fertilitetsbehandling.

Alle husker Covid-19s indtræden og dens påvirkning på mange ting. Det betød også, at vores fertilitetsbehandling blev sat i stå/udskudt. Usikkerheden fyldte meget og med allerede seks mislykkede insemineringsforsøg HAVDE JEG BRUG FOR AT TAGE KONTROLLEN OVER MIT LIV OG MIN KROP TILBAGE. Jeg havde brug for at gøre noget nyt og andet end jeg plejede.

Efter grundig research opsøgte jeg Majbrith, og i maj 2020 gik jeg ind til den første aftale med Majbrith – jeg gik ind af døren med åbent sind og åbent hjerte, for som tidligere nævnt så måtte jeg gøre noget anderledes. Allerede efter første møde gik jeg derfra med et lettere sind, et lettere hjerte, en afslappet men træt krop og en styrket tro på at det nok skulle lykkes.

Jeg valgte Majbrith på baggrund af hendes store viden og erfaring inden for både den alternative verden og den lægefaglige verden, men også pga. andre klienters udtalelser. Der skulle i alt 13 forsøg til, heraf tre tabte graviditeter, før vi i november 2023 stod med vores lille mirakel i armene.

Majbrith har ikke kun hjulpet mig med at blive mor, men også med at blive en bedre udgave af mig selv. Hun har bistået mig i virkelig mange situationer og kampe, og være en kæmpe sparringspartner og hjælp på min rejse.

Majbrith ser det hele menneske og går dybt ind i relationen for at hjælpe den enkelte på bedst mulig måde. Jeg vil til enhver tid anbefale hende til alle. “

Carina