Gravid

Hmn… det med at blive gravid er ikke altid nemt. Efter 2 års ihærdig forsøg tilbød lægen os (mig) behandling, hvilket afskrækkede mig lidt, da det ville indebære at tage en masse hormoner. Efter at have læst en del om den lægelige behandling, valgte jeg alligevel at gå i gang. Samtidig begyndte jeg alternativ behandling ved Majbritt, hvilket viste sig at være en god beslutning. For et er at sige ”ja tak” til lægelig behandlig – som var en langvarig proces – og et andet er at bevare troen og håbet, og føle at man selv gør noget aktivt for det.

Mit første besøg ved Majbritt var ligeså meget snak som behandling. Hun spurgte ind til alt muligt – lige fra hvordan jeg havde haft det på arbejde til hvordan min afføring har været… – Emner som jeg har kunnet snakke med Majbritt om, og derved aflaste kæresten derhjemme. Majbritt forsikrede mig om, at jeg kunne gøre min krop klar på graviditet, og at hun ville hjælpe mig med det. Og det gjorde vi så…

Min mave har ofte drillet mig (luft i maven) og jeg havde en del bumser på ryggen. Dette fik vi styr på ret hurtigt – med akupunktur, zoneterapi, ”masin” – og diverse andre naturdråber. Og så fik hun mig overtalt til at prøve tarmskylning… (det var egentlig ikke så slemt som jeg havde regnet med).

Jeg fik også styrket mit immumforsvar. Og ikke desto mindre fik vi lidt styr på min lidt for korte cyclus. Det gjorde mig ikke umiddelbart gravid, men jeg følte selv at min krop havde det langt bedre.

Det bedste ved at gå ved Majbritt var, at hun kiggede på mig som et helt menneske – og ikke kun fokuserede på mit underliv og blodprøver, som lægerne lidt gør. Jeg havde selv så mange tanker, om det nu var fordi at jeg gjorde det og det, eller spiste det og det, tænkte for meget, eller netop ikke gjorde dit og dat… Og alt det fik vi sat lidt styr på. Det var fantastisk!

3 år senere senere sidder jeg så med min lille søde datter og har næsten glemt hvor svær og hård en tid det var at få et lille ønskebarn. Det lykkedes med IVF behandling – i første forsøg. Så det har i alt taget 5 år.
Med Majbritt på sidelinjen har hun været en kæmpe støtte og ikke mindst er jeg sikker på, at hun hjalp min krop og psyke til at være så stærk som mulig – og klar på graviditet.

Stine