Nervesmerter

Jeg havde været sygemeldt fra mit arbejde, siden juni/juli 2002 med diagnosen stres. Jeg arbejdede som pædagogisk konsulent samt tilsynsførende i dagplejen, i den kommune hvor jeg boede på det tidspunkt. Jeg blev afskediget på grund af langtidssygemelding pr 1. april 2003.
Jeg havde og har stadig eftervirkninger af et trafikuheld i 1997, samt et uheld i 2003, hvor jeg blev påkørt bagfra.
I februar 2002, gennemgik jeg en operation i højre skulder. Operationen som sådan var vellykket, men under genoptræningen blev jeg tiltagende stresset.
Jeg startede ret hurtigt igen på mit arbejde (dog kun på halv tid).
Jeg havde ud over generne fra skulderoperationen, forskellige symptomer såsom smerter i lænd strålende ned i venstre ben.  Jeg havde føleforstyrrelser efter et ildebefindende, som jeg havde sidst i maj. Det var i den forbindelse min læge sygemeldte mig med stres. Desuden mente lægerne i Lægehuset, at jeg måtte have en ubehandlet depression. Så jeg skulle behandles med antidepressivt medicin. Jeg fik udleveret “Citaham” og fik nogle voldsomme bivirkninger, bad om at få det skiftet det ud med noget andet. Det nægtede lægen, så den behandling stoppes.
Det skulle senere vise sig at jeg havde haft min første blodprop i hjernen, den anden havde jeg i september, hvor jeg samtidig fik en meget slem mad- allergi, og en forværring af “forstyrrelsen” i min taktilsans, med brændende og sviende fornemmeler i huden. Smerterne i venstre side af lænd og hofte og ben var tiltaget og blevet så voldsomme, at jeg næsten ikke
kunne holde ud at sidde ned i ½ år.   Midt i august 2002 måtte jeg stoppe
med at tage smertestillende (ipren,panodil og voltaren som depotmedicin).
Smerterne forvær-redes når jeg tog det. I september blev jeg igen overtalt til at prøve et andet antidepressivt produkt, og apoteket udleverer ikke det der står på recepten, Remeron, men endnu et kopiprodukt, altså det billigste, denne gang Remergon. Jeg blev mere og mere dårlig, så min datter fik mig via lægevagten indlagt på nærmeste sygehus, men først efter at have nægtet at tage ansvaret for mig. Det viste sig at saltbalancen var slået helt i stykker, på sygehuset mente man, at det var fordi jeg havde drukket for meget vand. En enkelt læge på sygehuset, spurgte mig, om jeg var klar over at netop den antidepressive medicin jeg har fået, var under mistanke for at kunne fremkalde netop den kemiske ubalance, jeg blev behandlet for.
Nogle dage forinden havde jeg henvendt mig hos vagtlægen, da jeg var blevet meget meget dårlig, men jeg blev sendt hjem med besked om at tage et par sovepiller og så henvende mig til egen læge næste morgen. I “det system”
nægter man katagorisk at gøre noget, hvis man er i behandling hos egen læge.
Denne forslog mig nu henvist til psykiatrisk behandling.
Jeg var på det tidspunkt så smerteplaget og afkræftet at jeg ingenting kunne.. Mine 2 børn var på skift hos mig, i Thy hvor jeg boede på det tidspunkt. Da begge havde deres arbejde som skulle passes, var det selvfølgelig uholdbart. Min søn og svigerdatter tilbød mig at jeg kunne køre med dem hjem, til jeg fik det bedre. Køreturen foregik for mig –  liggende på en specialmadras bag i bilen. Jeg flyttede midlertidigt ind hos dem i Bramdrupdam ved Kolding. Vi valgter at jeg skal ordentlig undersøges, at jeg skulle scannes. Dette blev grundet af prisen på en privatklinik i Flensborg.
Scanningen af ryggen viste en gammel diskusprolaps, samt flere diskusudposninger. Jeg valgte foruden ryggen også at få scannet mit hoved.
Efter det der senere viste sig at være blodprop nr. to, havde jeg fået nogle ret voldsomme smerter i nervebanerne i hovedet ved brug af telefon.
Scanningen af hovedet viste at jeg evt. havde haft blodpropper i hjernen. På klinikken var man usikre på dette, da deres speciale er rygproblemer. Ved senere indlæggelse i december på Odense Universitetshospital, konstateres at jeg har haft to blodpropper i hjernen, og at de er mindst 3 mdr. gamle. Jeg blev af egen læge- nu i Bramdrupdam henvist til Give Rygcenter til undersøgelse sidst i februar. På baggrund af de “ret alvorlige udtalelser” i min journal, om at jeg var både maniodepressiv og paranoid, sagde jeg ja til at blive indlagt på psykiatrisk afd. i Kolding, for at få be- eller afkræftet “diagnoserne”. Jeg “nøjedes” med at få konstateret en lettere depression, og startede en behandling med Remergon, som jeg ikke havde problemer med at tåle. Jeg begyndte at gå tur dagligt. I starten kunne jeg kun gå ca. 100 meter, jeg tvang mig selv til at gå længere og længere for hver dag.

Jeg startede i behandling hos Majbrith Knudsen omkring nytår 2003. Første gang hos Majbrith blev jeg grundig undersøgt og jeg svarede på en masse spørgsmål, hvilket fortæller at hun i behandlingen tager udgangspunkt i hele mennesket og ikke kun i forskellige symptomer. Jeg fik behandlinger med akupunktur og magnetsystem og desuden også homøopatisk medicin. Jeg mærkede hurtigt en bedring i min almene tilstand, smerterne aftog så jeg fik større bevægelsesfrihed. Sidst i februar 03 var jeg til undersøgelse på Give Rygcenter. På det tidspunkt var min tilstand meget forbedret, og jeg fik at vide, af det tværfaglige team på Centret, at det de oplevede “, ved at se mig og snakke med mig, sammenlignet med den sygejournal jeg efterhånden havde “lagt ryg til” for dem var intet mindre end “en solstrålehistorie”. På baggrund af undersøgelserne herfra gik jeg i gang med et speciel – træningsprogram sammen med en fysioterapeut for genoptræning af muskler sener og nervesystem. Sideløbende fik jeg mine behandlinger hos Majbrith. Jeg kunne efterhånden undvære smertestillende og sovemedicin. I december begyndte jeg igen at kunne tåle smertestillende medicin.
Efter min mening er akupunktur bl.a. uovertruffen imod nervesmerter. Kort sagt har Majbrith, og den behandling jeg har fået hos hende, været guld værd for mig. Jeg fik mit liv tilbage.